Om Flejn! 

Hvem eller hvad er egentlig Flejn? Som nævnt på hovedsiden nærmest et broderskab, som med Internettet som våben vil promovere vore holdninger til dette og hint og stå som bannerførere i kampen mod uretfærdighed, selvgodhed, tarvelige føde- og drikkevarer samt stigende priser på tagpapsøm!

Flejn blev stiftet som en slags ridderorden i år 1214 af pave Innocens III. I et edikt udpegedes en lille gruppe mænd af ædel byrd til at søge visdom og skønhed og aftvinge visse velgørende urter deres hemmeligheder. Dette lykkedes til fulde, da Flejn i år 1223 udgav den første videnskabelige beskrivelse af urterne Humulus Lupulus og Cannabis Sativa. Herefter valgte Flejn de latinske ord: "Sum Bonus Diagonalis!"("Jeg er godt skæv!")  til deres motto.

I mange hundrede år virkede Flejn i det skjulte, udbyggede en betydelig handelsvirksomhed med hovedvægten lagt på tidligere omtalte naturprodukter samt økologiske fedtegrever. Holberg siger i en af sine komedier: "Pernille, du er mig en Kjende bredbaget, har du været hos Phleyn?" og senere, i Jeppe På Bjerget lader han Jeppe sige: "Ak, havde jeg dog bare ikke røget Phleyns den grønne!".

Det er den stolte arv, som nu bliver taget op! Vi frygter hverken togrevisorer eller kinesiske triader, men kaster os modigt ud i kampen for en bedre Verden!

Hvis du skulle ha' lyst til at deltage i vort korstog, så send os en note. Piger er osse velkomne, men send os lige et vellignende nøgenbillede først.

Med venlig hilsen

Sigfred og Svend-Bent Flejn

 

 

 

 

 

 

 

b, som